Afsløring: To Superliga-klubber har fået en løftet pegefinger
Lyngby er tirsdag blevet straffet for usportslig adfærd for en episode tidligere på sæsonen, men i weekenden gentog en lignende hændelse sig.
Fodboldens Disciplinærinstans valgte tirsdag at sanktionere Lyngby Boldklub med en bøde, da man ikke kom ud til 2. halvleg i rette tid mod F.C. København den 24. november.
Nu kan Campo dog erfare, at både De Kongleblå og Sønderjyske også fik en mindre påtale søndag, hvor de to mandskaber tørnede sammen i 3F Superligaen.
Her skulle dommerteamet nemlig have givet begge klubber en løftet pegefinger i forbindelse med pausen, hvor begge mandskaber ikke fulgte forskrifterne og kom for sent ud til 2. halvleg.
Hvorvidt der er tale om en håndhævelse af allerede eksisterende regler på området – eller et øget fokus på Lyngby, der søndag fortsat ikke var blevet straffet for episoden mod FCK – har klubben ikke ønsket at kommentere på over for Campo.
Mens Lyngby Boldklub møder FC Midtjylland på udebane i forårets første kamp i 3F Superligaen, så tager sønderjyderne imod AGF i 2025’s første runde.
Lyngby straffet for usportslig adfærd mod FCKHer venter der blot fem runder, inden regnskabet om de deltagende hold i henholdsvis Mesterskabs- og Kvalifikationsspillet skal gøres op.