Europæiske Ligaer

Fans samler en million euro: Redder tysk klub fra konkurs

Fansene er kommet en tysk klub til undsætning.

Foto: Kirill Kudryavtsev/AFP/Ritzau Scanpix

VfB Lübeck lever!

Den tyske klub, der i sommer rykkede ud af 3. Liga, har netop afværget konkurs.

Den 26. november offentliggjorde klubben, at man var nødsaget til at finde en million euro et eller andet sted, da man ellers måtte dreje nøglen om grundet klubbens økonomiske kvaler.

Derefter startede VfB Lübeck en åben indsamling og nu – ikke en gang en uge senere – er klubben nået i mål og har samlet en million euro – hvilket svarer til lige knap syv og en halv millioner kroner sammen.

– Sensationsfuldt, fantastisk, enestående, historisk – Selv om det er svært at sætte ord på, hvad vi sammen som VfB-familie har oplevet, samlet, delt og opnået: Vi har samlet den nødvendige sum på 1 million euro! Det er lykkedes! VfB lever!

– Gennem generøse donationer fra unge og gamle, fra små og store, fra Lübeck, Hamburg og hele Tyskland er det lykkedes at gøre det umulige muligt!

– Tårer, sved og usikkerhed har præget de sidste timer. Søvnløse nætter og utallige samtaler har til sidst ført til, at VfB Lübeck har afværget den truende konkurs.

– Vi kan kun sige: Tak, tak og endnu en gang tak for jeres loyalitet, støtte, opmuntring, jeres kærlighed til klubben og jeres generøsitet, skriver klubben på sin hjemmeside.

VfB Lübeck huserer nu i den fjerdebedste række af tysk fodbold, hvor man i skrivende stund ligger på tiendepladsen i Regionalliga Nord.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P