Premier League

Chido Obi atter på pletten – sikrer førsteplads vinteren over

Manchester Uniteds U18-mandskab fortsætter den fuldstændig suveræne stime – blandt andet takket været den danske komet.

Manchester Uniteds U18-mandskab sikrede lørdag en overvintring på førstepladsen.

Selvom der stadig resterer én kamp for U18 Premier League-holdene inde vinterpausen, så sikrede 0-3-sejren over Stoke, at United ikke kan hentes inden nytår.

Efter ni sejre ud af ni mulige, mødte Manchester United en smule modstand lørdag, men så er det heldigt, at de har et dansk angrebskomet at trække på.

Det var nemlig danske Chido Obi, der efter 71 minutters spil åbnede scoringen for Manchester United, da han udnyttede et straffespark, han selv havde fået efter et flot gennembrud i Uniteds højreside.

Umiddelbart efter blev Obi udskiftet, men det forhindrede ikke hans holdkammerater i at score to mål yderligere i kampens døende minutter.

Med sejren har Manchester Uniteds U18-mandskab nu vundet 10 ud af sæsonens første 10 kampe, og dertil kommer en målscore på 46-4.

Chido Obi har kun spillet fem af Uniteds 10 kampe, og i snit er det blevet til lige knapt 50 minutter per kamp. Alligevel snitter han nu ét mål per kamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P