3F Superligaen

AGF-klippe er sulten inden SIF: Vil gøre det bedre

Frederik Tingager er ganske bevidst om AGF’s udfordringer mod Silkeborg.

Frederik Tingager vinder en hovedstødsduel mod FC Nordsjælland
Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

I Aarhus drømmer man om, at AGF kan spille med i den absolutte top af 3F Superligaen denne sæson.

Sidste søndag lignede AGF ikke et hold, der kan dette, da man tabte 1-0 på udebane mod FC Nordsjælland.

Denne søndag gælder det så endnu en udebanekamp for aarhusianerne, der gæster Silkeborg IF. Og det er en kamp, som Frederik Tingager er sulten efter at vinde.

Det har forsvarsklippen sagt til klubbens egen hjemmeside.

– Det var en skidt kamp i søndags mod FCN, men vi har en stor lyst og et stort drive for at gøre det bedre søndag. Vi har en historik med Silkeborg i både ligaen og i pokalen, som giver os en stor sult for at gøre det bedre

– Silkeborg er et godt hold, vi har stor respekt for og jeg tror det kan blive en tæt og intens kamp – forhåbentlig kan vi trække os ud med sejren, lyder det fra Tingager.

Superligaen går i vinterhi efter denne spillerunde, og AGF har aktuelt tre point op til både F.C. København og FC Midtjylland, der deler førstepladsen.

Kampen mellem Silkeborg og AGF starter klokken 18:00 og kan ses på TV3 Sport.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P