Transferjournalist: Eriksen vender hjem til Danmark
Christian Eriksen vender hjem på én betingelse, mener transferjournalisten.
Tiden går, og klokken slår.
Christian Eriksens tid i Manchester United er ved at løbe ud.
I hvert fald har den danske landsholdsspiller kontraktudløb til sommer, og en ny aftale ligger umiddelbart ikke i kortene.
Således tror den italienske transferjournalist Gianluca Di Marzio på, at den 32-årige midtbanespillers næste skridt i karrieren går til Danmark.
– Inden de fik deres nuværende cheftræner, var Ajax interesseret i ham (Eriksen, red.), men lige nu ville det give mening for ham at komme tilbage til Danmark og afslutte en fantastisk karriere.
– Jeg tror, at hvis han forlader Manchester United, så vil det være for at komme tilbage til Danmark. Jeg håber virkelig også, at det sker, både for ham og for alle de danske fans, fortæller Gianluca Di Marzio til Tipsbladet.
Viaplay-eksperten Per Frimann har ført luftet idéen om et skifte til F.C. København.
Du kan se, hvorfor Frimann mener, at det giver mening i videoen over artiklen.