Bundesligaen

Hylder tysk legende: Gjorde mig til en mere komplet spiller

Jamal Musiala tilskriver ham blandt andet en stor del af æren for sit indtog på Bayern Münchens førstehold.

Jamal Musiala dribler med fodbolden for det tyske landshold.
Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

Jamal Musiala har gjort kometkarriere.

Den vævre 21-årige offensivspiller har tryllet for Bayern Münchens førstehold siden han var bare 17 år gammel.

Ifølge Musiala selv var det nok næppe gået så godt, uden særligt en person.

På Bayern Münchens U17-hold havde han nemlig glæden af at være under ledelse af ingen ringere end den tyske landsholdslegende Miroslav Klose.

– Når det kom til at forsvare, forstod jeg det simpelthen ikke. Jeg var umoden på det område. Jeg ville bare angribe og drible modstanderne, men han mindede mig hver dag om, at jeg også skulle forsvare.

Jamal Musiala dribler med fodbolden for det tyske landshold.
Foto: Attila Kisbenedek/AFP/Ritzau Scanpix

– Jeg vil ikke lyve, til tider var det irriterende. Men han gjorde mig til en mere komplet spiller, og vi har et rigtig godt forhold. Uden ham ville jeg ikke have taget springet til førsteholdet så hurtigt, skriver Jamal Musiala selv i et indslag til ‘The Players Tribune’.

Miroslav Klose er i dag træner for FC Nürnberg, som spiller i 2. Bundesligaen.

Imens har Jamal Musiala allerede spillet svimlende 179 kampe for Bayern München, hvor han har bidraget med 52 scoringer og 35 oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P