
Officielt: Inter Miami forlænger med Luis Suarez
Luis Suarez forlænger opholdet i Inter Miami.

37 år er ingen alder.
I hvert fald ikke for Luis Suarez, som endnu ikke er klar til at lægge støvlerne på hylden.
Den uruguayanske skarpretter har nemlig forlænget sin aftale med Inter Miami – det oplyser klubben onsdag eftermiddag.
Luis Suarez har skrevet under på en etårig kontraktforlængelse, så han også spiller 2025-sæsonen i MLS ud.
Oprindeligt stod den tidligere Liverpool- og FC Barcelona-stjernes aftale til at udløbe ved årsskiftet.
Luis Suarez sluttede denne MLS-sæson som delt topscorer i Inter Miami sammen med Lionel Messi.
Klubben røg på skuffende vis ud af denne sæsons MLS-playoffs i ottendedelsfinalerne til Atlanta United.
Derudover har Inter Miami netop ansat endnu en gammel Barca-kending i Javier Mascherano, der tager over som cheftræner.
