Andersson i ny position: Rigtig hårdt, men også sjovt
Joel Andersson havde en hård dag på kontoret, der mandag var på midten af banen.
– Det var hårdt, det var rigtig hårdt.
Sådan siger Joel Andersson efter mandagens 1-0 sejr over Silkeborg.
Her havde den svenske FC Midtjylland-spiller skiftet den vante plads på backen ud med en plads på midten.
– Jeg måtte løbe efter bolden hele tiden, altså hele tiden, så det er rigtig hårdt, fortæller Joel Andersson til TV2 Sport X og fortsætter.
– Det var sjovt, man får bolden lidt mere. Man er tæt på alle. Man snakker og styrer. Det synes jeg, vi specielt gjorde godt i første halvleg. Vi havde fint pres og lukkede ned, og så fik vi et mål i 1. halvleg. Det var super vigtigt, siger den nyslåede FCM-midt.
FC Midtjylland spiller sig med sejrenhelt op i hælene på F.C. København i toppen af Superligaen. Det er kun målforskellen, der holder københavnerne foran.