Manchester City er historisk dårlige – tangerer rekord
Manchester City har tabt fem kampe i streg og skriver sig dermed ind i den engelske fodboldhistorie.
Manchester City har skrevet fodboldhistorie ad flere omgange de seneste år.
Oftest har det dog været i forbindelse med flotte bedrifter, at den lyseblå gigant har tiltvunget sig en plads i historiebøgerne.
Lørdag aften var historieskrivningen dog af noget en anderledes og negativ karakter.
Således er Manchester City nu oppe på fem nederlag på stribe, efter det blev til et ydmygende 0-4-nederlag hjemme mod Tottenham.
Det er første gang 68 år, at den forsvarende engelske mester taber fem kampe i streg.
Sidst det skete var Chelsea i 1956.
Derudover var det første gang siden nederlaget for to år siden mod Brentford, at Manchester City har tabt på hjemmebane.
Prikken over det personlige ‘i’ for manager Pep Guardiola er, at det er første gang i karrieren, siden han tog over som cheftræner i FC Barcelona tilbage i 2008, at han har prøvet at tabe fem kampe i streg.
Den spanske manager og resten af den engelske storklub har chancen for at bryde den kedelige stime næste gang tirsdag hjemme mod Brian Priskes Feyenoord i Champions League.
Misser den mulighed skal man søndag den 1. december op mod Liverpool på Anfield.
Du kan se højdepunkter fra Manchester Citys nederlag hjemme mod Tottenham i videoen øverst i artiklen