Herrelandsholdet

Kommentator: Det kan ikke blive meget større

Det bliver noget af et fodboldnavn, der skal på grønsværen i Parken til marts 2025.

Flemming Toft indsat i en billede af Cristiano Ronaldo.
Foto: Pedro Nunes/Reuters/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Danmark skal forsøge at kvalificere sig fra de bedste otte hold i Nations League mod Portugal.

Danmarks skæbne i Nations League afgøres over to kampe i marts, hvor første opgør bliver spillet i Parken.

Spørger man fodboldkommentator, Flemming Toft, så er det en kæmpe modstander, som Brian Riemer og kompagni skal slå. Særligt én kæmpe stjerne bliver fremhævet af kommentatoren.

– Sig farvel i Parken til en af verdens bedste – det er hvad, der venter os danskere. Cristiano Ronaldo for sidste gang. Det kan ikke blive meget større.

– Han er en særlig attraktion uanset alder, og uanset hvor han spiller henne nu. Det er for mange mennesker verdens bedste fodboldspiller de seneste 20 år, siger Campos fodboldkommentator.

Herudover ser Flemming Toft Portugal som en modstander, som man normalt overser i snakken om de absolut bedste landshold.

– Vi snakker sjældent Portugal, når vi snakker de absolut bedste. Men se lige på deres resultater og deres spillernavne. De er alle fra de største klubber i Europa.

– Joao Neves (PSG), Bernardo Silva (Manchester City) og Bruno Fernandes (Manchester United) på midtbanen. Leao Rafael (AC Milan) og Pedro Neto (Chelsea) på kanterne, og så har du Ronaldo. Det bliver stort – og svært. Men nok den bedste lodtrækning trods alt.

Lykkes det Brian Riemers tropper at besejre Portugal venter vinderen af kvartfinalen mellem Italien og Tyskland.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P