Portugisisk Fodbold

Harders kometkarriere: Han har virkelig fart på

U21-landstræner Steffen Højer er dybt imponeret over Conrad Harders vilde udvikling.

Conrad Harder trækker sin trøje op til munden i aktion for U21-landsholdet.
Foto: Christopher Neundorf/EPA/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Conrad Harder har fart på.

Karrieren har for alvor taget fart i denne sæson, da FC Nordsjælland solgte den 19-årige spydspids for et rekordbeløb.

Det ser dog ud til at være ganske godt givet ud for Sporting, som landede den danske U21-landsholdsspillers signatur.

I hvert fald hvis man spørger U21-landstræner Steffen Højer.

– Lige nu går det super hurtigt for Conrad, og det kan være, at det accelerer endnu vildere. Det kommer så lidt an på, hvad der er af plads til ham i klubben.

– Jeg tror, der er plads til ham nu i den kommende periode, og når folk snakker A-landshold, så handler det selvfølgelig også om at have respekt for de spillere, der spiller deroppe, for der er mange dygtige angribere – men Conrad har virkelig fart på i øjeblikket.

Tidligere Sporting-træner ikke i tvivl: Harder skal starte

Er der nogen, der har haft lige så meget fart på som ham?

– Jeg vil sige, at Rasmus Højlund også var ret hurtigt igennem U21-landsholdet, det gik også relativt tjept, griner Steffen Højer til Campo.

– Men Conrad er også bare en herlig dreng, som jo er flyvende i øjeblikket, og det er han også til vores træninger.

Men hvad er det Sporting-spidsen gør så godt?

– Han har det her ekstreme spark, som han virkelig også godt kan lide at vise de andre, altså han sparker jo på alt, han kan komme i nærheden af.

Conrad Harder trækker sin trøje op til munden i aktion for U21-landsholdet.
Foto: Christopher Neundorf/EPA/Ritzau Scanpix

– Han er i en god position i sin klub. Han har fået en masse minutter, der er kommet en skade dernede, som måske gør, at han kan få nogle flere startpladser i træk – det ville være rigtig godt for ham.

Konkurrencen er skarp

– Det ved jeg ikke helt. Han kan jo også spille på det næste U21-landshold, så allerede nu er han jo med, og så skal man også se på de konkurrenter han har haft her.

– Vi har William Osula, der lige er blevet solgt til Newcastle og som også er et ekstremt stort talent. Og så har vi også Mika [Biereth], som har været med til at gøre Sturm Graz til mestre og også Mathias Kvistgaarden.

– Så vi har bare været heldige, at vi har så mange dygtige angribere på det her hold, så nej, vi har hele tiden haft styr på Conrad, og vi så selvfølgelig også til sidst i Superligaen, at det begyndte at se rigtig fint ud – så jeg mener, at timingen. med at få ham ind på holdet. har været rigtig fin.

Løftet sit niveau

I sommer skiftede 19-årige Conrad Harder tilværelsen i Farum og den danske Superliga ud med Sporting og den bedste portugisiske række.

Og siden er det kun gået en vej, og det er opad.

– Jeg synes, det der er interessant, det er når en spiller træder et niveau op og så viser, at han kan spille med. Det synes jeg, at han har gjort

– Fordi Sporting er en ekstremt dygtig klub med et stærkt hold, og Conrad er simpelthen bare blevet bedre af at spille med bedre spillere.

– Der er nogen, der, når de møder det næste niveau, så har svært ved at være med, og så er der nogen, der egentlig løfter sit eget spil, og der er Conrad i den sidste kategori, fortæller Steffen Højer til Campo.

Conrad Harder fik sin U21-landsholdsdebut tilbage i oktober, men har stadig sin første scoring for Højers tropper til gode.

På klubplan har den unge dansker allerede spillet sig ind i varmen hos Sportings fans, da han har optrådt 11 gange, scoret fem mål og stået for ét enkelt oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P