3F Superligaen

Simsir udgår af træning: FCM-chef giver opdatering

Det lignede en muskelskade, da Aral Simsir udgik af onsdagens træning.

Simisir i aktion i kamp
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Aral Simsir udgik af onsdagens træning hos FC Midtjylland efter et kvarters tid.

Det lignede et riv i låret for FCM’s 22-årige offensivprofil, der tydeligt frustreret forlod træningsbanen.

Simsir har misset de seneste kampe for FCM, og cheftræner Thomas Thomasberg håber ikke, at onsdagens skade er slem.

– Vi håber jo på, at det ikke er så alvorligt. Men det var selvfølgelig ærgerligt, fordi det var jo én af dem, der har været udenfor i nogle kampe, som vi selvfølgelig gerne vil have til rådighed, udtaler Thomasberg til Campo efter dagens træning.

Campos udsendte var tilstede til træningen på hybridbanen i Herning og så Simsir sætte sig ud på sidelinjen.

Thomasberg håber, at have ham med til næste rundes kamp mod Silkeborg IF.

Simisir i aktion i kamp
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Nu spørger du til Simsir, og det er jo en konstatering, du også selv laver, at han jo desværre måtte hoppe ud. Og så håber vi ikke, det ikke er mere alvorligt, end at vi forhåbentlig kan gøre ham klar allerede til mandag, slutter Thomasberg.

FC Midtjylland møder Silkeborg IF hjemme på MCH Arena mandag klokken 19.

FCM’s kvinder får historisk opgradering til årsskiftet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P