
Lindstrøm valgte FCK fra: Det gav sig selv
Jesper Lindstrøm havde bejlere nok som helt ung.

Der var mange om buddet, da ‘Jobbe’ var helt ung.
Som helt ung var der flere klubber, der var meget interesseret i den nu 24-årige Everton-spiller.
Heriblandt Brøndby IF‘s ærkerivaler, F.C. København – men for Jesper Lindstrøm var valget i sidste ende indlysende.
– Jeg havde flere forskellige muligheder. FC Nordsjælland, F.C. København, Brøndby, Lyngby.. Der var flere forskellige klubber, men jeg boede i Brøndby, og hele min familie er Brøndby-fans, så det gav sig selv.

– Jeg kom til Brøndby, da jeg var U12-spiller, og så arbejdede jeg mig igennem rækkerne og til sidst skiftede jeg som 20-21-årig, fortæller Jesper Lindstrøm til Evertons Youtube-kanal.
Den nu 24-årige dansker er i denne sæson udlejet til Everton, som har en købsoption i aftalen.