
AGF lukker endetribuner til Brøndby-brag
Endetribunerne vil ikke være tilgængelige, når AGF tager imod Brøndby IF i pokalkvartfinalen.

Byggeriet på Ceres Park har taget fart.
AGF har nemlig spillet sin sidste hjemmebanekamp i Superligaen.
Således begyndte arbejdet med de resterende tribuner – som endnu ikke er blevet berørte af byggeriet på Stadion Allé 70.
Arbejdet blev dog planlagt før AGF var forberedte på at skulle spille pokalkvartfinale i december.
Søndag den 8. december kommer de blå-gule fra Brøndby IF nemlig på besøg, men byggeriet får konsekvenser for fremmødet.

I hvert fald har AGF netop bekræftet, at man til pokalbraget fuldstændigt lukker endetribunerne, B- og D-tribunerne
I stedet vil det ‘kun’ være langsiden på C, der er åben for AGF-fans, imens C1-C2 ændres til stemningsafsnit til pokalkampen.
På D-tribunen bliver der dog gjort én enkelt undtagelse, da Brøndbys medrejsende fans bliver placeret i det vanlige udebaneafsnit.
Det skriver AGF på sin hjemmeside, hvor det også oplyses, at de første billetter vil være tilgænglige torsdag den 21. november klokken 12:00.
Se hvornår du kan sikre din billet:
Torsdag den 21. november kl. 12.00:
• Guldabonnenter*
(Faste pladser er reserveret til abonnenter frem til d. 22/11 kl. 11.59. Dette gælder dog ikke abonnenter med fast plads på C9.)
• Sæsonkort-, sølv- og billetabonnenter*.
Fredag den 22. november kl. 12.00:
• Brugere med en AGF-score på 90 og derover.
• Play+-abonnenter.
Mandag den 25. november kl. 12.00:
• Adgang for resterende AGF-fans.
*Bemærk: Guld-, sæsonkort-, sølv- og billetabonnenter har ikke automatisk adgang til kvart- og semifinaler i Oddset Pokalen, men de har forkøbsret.