Portugisisk Fodbold

Gyökeres skyder United-rygter ned: Har angribere nok

Viktor Gyökeres har manet rygterne om et muligt skifte i januar til jorden.

Viktor Gyökeres fejrer en scoring mod Manchester City.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

Ruben Amorim har forladt Sporting.

Her har den nyslåede Manchester United-manager blandt andre forladt Viktor Gyökeres.

Grundet den svenske målmaskines storform har rygtemøllen malet på livet løs og naturligvis også sat ham i forbindelse med en genforening med Amorim.

Det er dog ikke noget, Viktor Gyökeres selv spekulerer meget i.

Viktor Gyökeres fejrer en scoring mod Manchester City.
Foto: Andrew Boyers/Reuters/Ritzau Scanpix

– Han har nok allerede en del angribere i United, så vi får se, fortalte Viktor Gyökeres til Fotbollskanalen.

Viktor Gyökeres blev spurgt ind til, om Ruben Amorim allerede har spurgt, om han skal med til Manchester United, hvortil svaret lød:

– Nej, det har han ikke. Det [rygterne] er meget sjovt, men det er ikke noget jeg tillægger nogen form for værdi, fordi det bare er snak og intet konkret.

– Jeg tænker ikke på det [et skifte]. Jeg vil gerne afslutte sæsonen med Sporting, jeg nyder at være her. Jeg stresser ikke over at skulle skifte på et tidspunkt.

I Manchester United har Ruben Amorim nemlig som bekendt allerede Rasmus Højlund og Joshua Zirkzee.

Rygterne har dog før ment at vide, at De Røde Djævle pønser på at bruge Zirkzee i en potentiel byttehandel for Gyökeres, som dog fortsat har kontrakt med Sporting frem til 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P