Det kan Manchester United-fans forvente af Amorim
Ruben Amorim har sat ord på, hvad Manchester United-fans kan forvente af ham.
Ruben Amorim håber at gøre epoke i Manchester United.
De Røde Djævle har i en årrække lidt middelmådige resultater, men håber nu at have fundet sin redningsmand.
Men hvad kan man forvente af den nytilkomne portugiser?
Det har den nye Manchester United-manager selv sat ord på i et interview med klubbens egne kanaler.
– Jeg tror, at I kommer til at se en klar idé [når United møder Ipswich i Amorims debut]. Enten kan I lide den eller ej, men jeg I får en klar idé at se.
– Vi skal huske, at der kun kommer til at være to rigtige træninger [med hele truppen] før den første kamp, men jeg garanterer, at ideen kommer til at være tydelig.
Amorim blev også spurgt ind til sine tanker om muligvis at implementere en lignende trebackkæde, som han benyttede sig af i Sporting.
– Mange taler nu om 3-4-3 og 4-3-3 og alt det der, men når jeg tænker som spiller eller som holdkammerat i Manchester United, så handlet det ikke om systemet eller formationen – det handler om spillernes karakter og deres forhold til klubben.
– Så vi skal fokusere på det før alt det andet, på hvordan vi spiller, hvordan vi presser. Det vigtigste for mig lige nu er at skabe principperne, identiteten og den karakter, vi havde i fortiden, fortæller Ruben Amorim til klubbens hjemmeside.
Manchester United spiller sin første kamp under Amorims ledelse den 24. november, når Tractor Boys byder op til kamp på Portmand Road.