Nations League

Vestergaard satte Spanien i gang: Ekstremt skuffende

Jannik Vestergaard fik en uheldig hovedrolle mod Spanien.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
| Parken | 15 nov 202420.45
Danmark
Danmark
t v v t u
1 : 2
Slut
Spanien
Spanien
v u v v v
G. Isaksen
84′
Mikel Oyarzabal
15′
Ayoze Pérez
58′

En stor fejl blev udslagsgivende.

Jannik Vestergaard indtog en uheldig hovedrolle i Spaniens 0-1-mål.

Den knap to meter høje midtstopper fik nemlig spillet Mikel Merino lige i skoen, før Mikel Oyarzabal få sekunder senere åbnede ballet i Parken.

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

– For mig personligt er det selvfølgelig skuffende. Det er et godt hold, og de behøver ikke en rullende start eller at blive spillet lige i fødderne så højt oppe på banen.

– Så på den måde er det ekstremt skuffende for mig personligt at hjælpe så godt et hold på vej, men bortset fra det, så det at spille med mod europamestrene helt til slutfløjt det er selvfølgelig positivt, fortæller Jannik Vestergaard, før han understreger hvor skuffet han er over sin fejl.

– For mig lige nu er det altoverskyggende, at jeg begår den fejl, som starter det hele. Jeg forventer ikke helt at få bolden, og så har de et godt genpres.

– Jeg prøver at presse bolden ind et sted, hvor jeg ikke skulle have gjort det, og derfra gør de det så oven i købet godt.

– Men jeg tror ikke, at det er raketvidenskab. Det var en upræcis aflevering, og den landede i skoene på en god fodboldspiller – og det straffede de, fortalte Jannik Vestergaard til Campo og de øvrige fremmødte medier i Parken.

Med nederlaget til Spanien er Danmark pisket til som minimum at spille uafgjort med Serbien mandag aften.

Trods sent dansk tryk: Spanien dukker Danmark

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P