Brasiliansk fodbold

Braithwaite afslører: Holdt ikke med Danmark

Et andet landshold har førhen haft Martin Braithwaites fulde opbakning.

Martin Braithwaite til træning for Gremio.
Foto: Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix

Landsforræder!

Det er en gedigen overdrivelse, når Martin Braithwaite kan tegne sig for hele 69 optrædener i rødt og hvidt.

Ikke desto mindre afslører den tidligere danske landsholdsspiller selv, at det ikke var Herrelandsholdet, han fulgte som ung.

– I 1998 heppede jeg på Brasilien, da de mødte Danmark ved VM. Jeg elskede det brasilianske landshold for deres spillestil.

Martin Braithwaite til træning for Gremio.
Foto: Carla Carniel/Reuters/Ritzau Scanpix

– Jeg tænkte ikke på, at jeg burde støtte mit eget land. Det handlede om glæden ved fodbold, siger Martin Braithwaite ifølge Zona Mista.

Det skyldes givetvis også, at den nu 33-årige dansker på daværende tidspunkt blot var syv år gammel.

Dog var der særligt en spiller, som havde den tidligere FC Barcelona spillers øjne på stilke.

– Ronaldo Fenômeno. Han var den spiller, jeg så mest. Jeg har altid holdt øje med, hvordan han gjorde tingene. Siden jeg var lille, har han altid været mit idol.

Nu tørner Martin Braithwaite selv ud i Brasilien, hvor han er fast mand i startopstillingen hos Gremio.

Siden skiftet i sommer har den 33-årige dansker optrådt 15 gange, scoret seks mål og stået for to oplæg.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P