Brøndby-profil udgik tidligt i skuffende Brøndby-test
Jesper Sørensen sendte et yderst kompetent Brøndby-mandskab på banen, men det var ikke nok mod Superliga-kollegaerne fra Lyngby.
Brøndby var navnemæssigt overlegne, men det kom ikke til udtryk på græsset.
På træningsbane 3 tabte Brøndby nemlig dagens træningskamp mod Lyngby med 0-2.
Sean Klaiber, Justin Che, Rasmus Lauritsen, Kevin Tshiembe, Marko Divkovic i bagkæden, Stijn Spierings og Daniel Wass på midten samt Nicolai Vallys, Yuito Suzuki og Ohi Omoijuanfo i offensiven blev suppleret i mål af klubbens bare 17-årige William Sonne-Schmidt.
Allerede inden pausen måtte cheftræner Jesper Sørensen dog se både Nicolai Vallys og Kevin Tshiembe udgå – endnu er der ingen officielle meldinger om, hvorvidt det var skader, der fik de to Brøndby-spillere til at forlade banen.
Bare 16-årige Jacob Ambæk blev sammen med Josip Radosevic og Mileta Rajovic sendt på banen ved pausen som erstatning for Yuito Suzuki, Ohi Omoijuanfo og Daniel Wass, men det var gæsterne der midtvejs i anden halvleg bragte sig foran 0-1.
Magnus Warming scorede efter oplæg fra Enock Otoo, og selvsamme Warming var på pletten igen bare fire minutter senere.
Denne gang var det på oplæg fra Rezan Corlu. Den tidligere Brøndby-spiller, Corlu, gjorde comeback på banen, efter han har siddet ude med en knæskade i over 10 måneder. 0-2-scoring faldt ifølge Brøndbys eget kampreferat efter en fejl fra den unge målmand William Sonne-Schmidt.
Brøndbys opstilling:
Start-11’er: William Sonne-Schmidt, Sean Klaiber, Justin Che, Rasmus Lauritsen, Kevin Tshiembe, Marko Divkovic, Stijn Spierings, Daniel Wass, Nicolai Vallys, Yuito Suzuki, Ohi Omoijuanfo.
Bænk: Frederik Alves, Jordi Vanlerberghe, Josip Radosevic, Mileta Rajovic, Adam Claridge, Mathias P. Jensen, Jacob Ambæk, Mamadou Jalloh.
Lyngbys opstilling:
Start-11’er: David Jensen, William Steindorsson, Pascal Gregor, Malthe Henriksen, Leon Klassen, Marcel Rømer, Mathias Hebo, Peter Langhoff, Enock Otoo, Adam Vendelbo, Frederik Gytkjær.
Bænk: Viggo Andersen, Jonathan Otoa, Mathias Kaarsbo, Magnus Warming, Rezan Corlu.