3F Superligaen

Hoppeborg i Parken: FCK har fået byggetilladelse

FCK har fået byggetilladelse til B-tribunen.

F.C. København
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Denne historie udkom først på campo.dk

Snart skal det være slut med hoppeforbud på Sektion 12.

I godt et år har koordinerede hop på F.C. Københavns stemningsafsnit nemlig været forbudt.

Nu begynder det dog at lysne for Løverne, da klubben tirsdag har bekræftet, at man har fået byggetilladelse til at forstærke B-tribunen.

FCK leder nu efter den rette entreprenør til at udføre selve projektet i 2025.

De to tribuner på B bliver forstærket seperat, og man forventer, at nedre B bliver klar til sæsonstart i 2025/26 oplyser klubben i en pressemeddelelse.

– På baggrund af et glimrende samarbejde med Københavns Kommune er vi nu nået videre til den afsluttende fase i projektet på B-tribunen. Det ser ud til, at vi holder tidsplanen, og vi forventer fortsat, at selve konstruktionsarbejdet går i gang i vinterpausen

– Koordinerede hop er fortsat forbudt, men der er lys for enden af tunnelen, og vi glæder os over, at vi snart kan se en ende på det her komplekse forløb.

– Alle fansene på B-tribunen skal have stor tak for deres tålmodighed og respekt for situationen, lyder det fra F.C. Københavns direktør, Jacob Lauesen.

FCK afslutter meddelelsen ved at skrive, at klubben vil involvere fangrupperne undervejs, imens yderligere information om konstruktionsarbejdet bliver delt løbende.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P