
Medie: AS Roma har fundet sin nye manager
Det bliver angiveligt et italiensk ikon af de helt store, der skal forsøge at få AS Roma tilbage i toppen af Serie A.

I søndags valgte AS Roma at tage afsked med sin kroatiske cheftræner Ivan Juric, der blot nåede at stå i spidsen i 12 kampe.
Tre dage senere har man i den italienske hovedstad nu angiveligt fundet en afløser i form af Claudio Ranieri, der bedst er kendt som manden, der første Leicester City til sin sensationelle Premier League-titel i 2016.
Det erfarer Sky Sports Italia i hvert fald.
Den 73-årige italiener har senest stået i spidsen for Cagliari, hvor han i sommer meddelte, at han nu ville gå på pension.
Overtalelsesevnerne hos den øverste Roma-ledelse ser dog ud til at have båret frugt, men en anden lille deltalje kan også have spillet ind.
Det bliver nemlig Ranieris fjerde periode i Serie A for AS Roma, hvis og når ansættelsen bliver offentliggjort.

Claudio Ranieri har således som aktiv spillet i klubben og har i løbet af sin trænerkarriere også stået i spidsen for AS Roma to gange. Senest i 2019.