![](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/11/national-coach-brian-riemer-mixed-zone-football-team-helsingoer-tuesday-danish-gathered-connection-home-match-1200x630.jpg)
Riemer slår fast: Vil ikke gøre som mine forgængere
Den nye landstræner kommer ikke til at afsløre sine startopstillinger forud for en kamp.
![Brian Riemer svarer på spørgsmål til et pressemøde](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/11/national-coach-brian-riemer-mixed-zone-football-team-helsingoer-tuesday-danish-gathered-connection-home-match-1024x683.jpg)
Starter Bah på backen? Er der genvalg til Schmeichel i kassen? Og hvem bliver spydspids?
Der er mange spørgsmål, som kredser forud for Brian Riemers første kamp i spidsen for Herrelandsholdet.
Men den nyudnævnte landstræner vil ikke kommentere på spillervalg og taktiske dispositioner, slår han fast.
– Til forskel fra nogle af mine forgængere vil jeg ikke kommentere min mulige startopstilling før kampen.
– I må se vores hold på fredag, jeg vil gerne holde den for mig selv indtil da. Det er uanset, om det er vores målmand, backs eller angribere, udtaler Riemer ifølge TV 2.
![Brian Riemer svarer på spørgsmål til et pressemøde](https://campo.dk/wp-content/uploads/2024/11/national-coach-brian-riemer-mixed-zone-football-team-helsingoer-tuesday-danish-gathered-connection-home-match-1024x683.jpg)
Riemer ønsker ikke at give sine modstandere den fordel at kende til den danske startopstilling.
Brian Riemer får landstrænerdebut på fredag mod de forsvarende europamestre fra Spanien i Parken. Mandag venter Serbien på udebane.