Medie: Dortmund vil hente Bellingham 2.0
Dortmund bliver nok en gang meldt interesseret i Jobe Bellingham.
Da Borussia Dortmund i 2020 hentede Jude Bellingham, gjorde den tyske klub en af de bedste fodboldhandler nogensinde.
Han udviklede sig nemlig til en vaskeægte stjerne i klubben, inden han blev solgt med en fortjeneste på flere hundrede millioner kroner til Real Madrid tre år senere.
Derfor er det heller ikke så overraskende, at Dortmund nu har tænkt sig at prøve lykken med endnu en Bellingham.
I hvert fald skriver The Sun, at den tyske storklub har blikket rettet mod Jobe Bellingham, der som bekendt er lillebror til storebror Jude.
Jobe har ligesom storbror fået sin fodboldopvækst i Birmingham, men den 19-årige midtbanespiller skiftede sidste sommer til Sunderland.
Her har han i denne sæson været et sikkert kort i startelleveren hos Championships aktuelle tophold.
The Sun skriver videre, at Sunderland i givet fald har prissat den unge Bellingham til 20 millioner pund. Det svarer til 180 millioner kroner.