
Manchester Uniteds spillere håber Van Nistelrooy bliver
Der er stor opbakning i spillertruppen til den vikarierende manager, fortæller André Onana.

Spillertruppen er glade for Manchester Uniteds midlertidige manager Ruud van Nistelrooy.
Det fortæller målmanden André Onana i kølvandet på torsdagens sejr over PAOK i Europa League.
Her blev keeperen spurgt, om han håbede, at Van Nistelrooy fortsatte i en rolle i klubben.
– 100 procent, lyder det klart fra camerouneren ifølge The Ahtletic,
Onana roser den hollandske caretaker til skyerne, også selvom Van Nistelrooy kun har haft få kampe i spidsen for United.
– Vi har kun haft ham et par dage som manager, hvilket er lidt anderledes, men han har været fantastisk. Spillerne er glade, men vi kan ikke beslutte noget.

– Klubben traf beslutningen, og vi skal acceptere, at det er mellem ham og klubben. Til syvende og sidst, er det dem, der skal bestemme, slutter Onana.
Ruud van Nistelrooy står i spidsen for Manchester United for sidste gang som midlertidig manager søndag mod Leicester.
På mandag har Ruben Amorim første dag i spidsen for klubben.
