Rösler har læst på lektien: Set Skive med egne øjne
Uwe Rösler fortæller, hvilken opgave der venter for AGF, når De Hviie gæster Skive i Oddset Pokalen.
AGF skal en tur til Skive.
Her venter byens 2.divisionshold nemlig i Oddset Pokalens ottendedelsfinalen.
På højkant er en kvartfinale, hvor Brøndby IF venter og til kampen har Uwe Rösler gjort sit hjemmearbejde grundigt.
– Jeg så dem imod Aarhus Fremad. Vi har viden om dem. De er gode på dødbolde, og de har en god historik på hjemmebane i Oddset Pokalen.
– De kommer til at gøre det svært for os. En tidlig føring kan hjælpe os, men det kommer vi til at arbejde hårdt for at få.
– Jeg ved ikke, hvad deres gameplan er, men jeg tror ikke, at det bliver en kamp med mange omstillinger, det vil ikke klæde dem, men os.
– Højst sandsynligt kommer de til at stå kompakt, og så skal vi forsøge at bryde dem ned, og det er ikke nemt, fortæller Uwe Rösler til Campo og de øvrige fremmødte medier ved tirsdagens træning.
Du kan se pokalbraget torsdag aften klokken 18:30, når kampen vises på Viaplay.