3F Superligaen

Polle 2.0? Ny AGF’er vil tage ved lære af Nicolai Poulsen

Kristian Arnstad prøver at suge alt det til sig, han kan fra Nicolai Poulsen.

AGF's Kristian Arnstad i superligakampen mellem Viborg FF og AGF på Energi Viborg Arena, søndag den 6. oktober 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Hen over sommeren slog AGF kløerne i et stort talent.

Her hentede man nemlig norske Kristian Arnstad hos ingen ringere end Anderlecht.

Den nytilkomne AGF’er er ganske klar over, at han har hård konkurrence om pladserne på midtbanen, hvor blandt andre Nicolai Poulsen normalt er at finde.

Lige netop Nicolai Poulsen prøver Kristian Arnstad at tage ved lære fra.

– Nicolai er jo en vældig god spiller med meget rutine. Så jeg prøver at lære så meget som muligt, som jeg kan fra ham, når han spiller.

Nicolai Poulsen har ry for at være en hård hund, og det er blandt andet noget, som Kristian Arnstad håber at tilføje til sit eget spil.

– Når man spiller på midtbanen, så må man jo være lidt hård og tage nogle gule kort. Selvfølgelig er det ikke mit mål at prøve at få så mange gule kort som muligt, men sådan noget sker, fortæller Kristian Arnstad til Campo.

Nicolai Poulsen overtog for nyligt rekorden, som den spiller med flest strafpoint for gule og røde kort i Superligaens historie.

En rekord, som han har overtaget fra kamprekordholderen i Superligaen, Rasmus Würtz.

Det kan du læse mere om lige her:

AGF-bisse slår Würtz’ rekord: Havde nok luret den

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P