Premier League

Højlund har snakket med Hjulmand om ny træner

I et interview sætter danske Rasmus Højlund ord på ansættelsen af Ruben Amorim i Manchester United.

Rasmus Højlund mod Chelsea
Foto: Adam Vaughan/EPA/Ritzau Scanpix

Ruben Amorim har første arbejdsdag som Manchester United-cheftræner fra 11. november.

Det er en ansættelse, som glæder Uniteds angriber, Rasmus Højlund, som allerede har forhørt sig om den nye mand i spidsen.

Dét har han gjort hos danske Morten Hjulmand, som har spillet under Ruben Amorim i Sporting. Her har han også været anfører for portugiserens mandskab i storklubben.

– Det er spændende. Jeg glæder mig rigtig meget. Der er gode ideer, og jeg har set, hvordan de spiller. Jeg har også snakket med Morten (red. Hjulmand), og han har også været meget tilfreds med træneren. Jeg glæder mig rimelig meget, til han sætter benene her, indleder Højlund.

– Vi snakker generelt på landsholdet, hvordan det går i klubberne. Her har ‘Hjul’ fortalt, at han (red. Ruben Amorim) har fede ideer og en anderledes approach.

Ruben Amorim er kun 39 år, men alderen er ikke et problem ifølge Højlund. Til gengæld ser han det som noget positivt.

– Han er ung og ambitiøs. Det er kun godt. Han har forståelse for den nye, moderne fodbold. Jeg ser det ikke som en skidt ting, at han er ung. Tværtimod. Jeg tror, at det kan give noget ekstra, uddyber danskeren.

I samme interview giver han udtryk for, at han ikke har snakket med landsholdskammeraten, Morten Hjulmand, efter offentliggørelsen af Amorim som ny træner for The Devils.

Det kan du høre nærmere om i øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P