Thelander frustreret over straffe: Opfatter det som tyndt
Rasmus Thelander var ikke tilfreds med det straffespark, som F.C. København fik.

Jens Martin Gammelby havde fat i Viktor Claessons trøje.
Så godt fat, at Jakob Kehlet mente, at F.C. København skulle have straffespark.
Det var til enorm frustration for Silkeborg-stopperen Rasmus Thelander, som overhovedet ikke havde samme opfattelse af situationen.

- Det er en forløsning [at Silkeborg udligner til sidst]. Vi viser stærk moral ved at komme tilbage, men jeg var sgu frustreret over det straffespark.
- Dermed ikke sagt, at FCK ikke havde fortjent sejren ovenpå de mange chancer, de havde, men jeg var frustreret.
- Nu har jeg ikke set den igen, men jeg opfatter det som tyndt. Det er sådan, det er. Der er også mange, der er enige i det, fortalte Rasmus Thelander til TV 2 efter kampen.
Du kan se situationen i videoen over artiklen, og du kan se alle mål og highlights lige her:

F.C. København
Silkeborg IF













