3F Superligaen

Rekordstort nederlag i Herning: Smertefuldt

FC Midtjylland-cheftræner Thomas Thomasberg sætter ord på søndagens ydmygelse.

Thomas Thomasberg under nederlaget mod Brøndby.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

1-5 på eget græs.

Det er, hvad FC Midtjylland søndag var offer for, da man for tredje gang på 28 dage tabte til Brøndby IF.

For første gang i den korte periode var det på hjemmebane.

Samtidig skulle nederlagets størrelse vise sig at være til de mørke sider i den midtjyske klubs historiebog.

Det er nemlig FCM’s største nederlag nogensinde på eget græs i Superligaen.

Efter slutfløjt er det derfor også en FCM-cheftræner, der selvsagt ikke er tilfreds:

– Det var smertefuldt og gør rigtig ondt. Det var ikke det, vi havde forestillet os inden kampen, eller da vi gik til pause ved 1-1. Når du ender med at indkassere så mange mål, kan man kun lægge sig fladt ned og undskylde. Det er ikke sådan, vi betaler tilbage for den opbakning, vi får.

– Jeg har ikke interesse i at pege nogle forskellige spillere eller ting ud. Vi tager det som et kollektiv, hvor tingene kom til at se helt forfærdelige ud, særligt i slutningen af kampen. Det blev en ydmygelse på hjemmebane.

– Ved 1-3 jagtede vi, men da det blev 1-4, skulle vi have samlet os og fået lukket af. Jeg vil ikke stå og bebrejde nogle spillere, for jeg kan finde fejl hele vejen rundt, som jeg ikke mindes, vi har lavet – og slet ikke så mange i samme kamp, siger Thomas Thomasberg blandt andet ifølge FCM’s egen hjemmeside.

FCM topper fortsat 3F Superligaen, men kan overhales af F.C. København mandag, såfremt hovedstadsklubben besejrer Silkeborg IF.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P