To offensive Newcastle-esser tvivlsomme til Arsenal-kamp
Eddie Howe er en bekymret herre forud weekendens kamp mod Arsenal i Premier League.
Aleksander Isak og Anthony Gordon kæmper mod tiden for at blive klar til weekendens brag mod Arsenal.
Det bekræfter Newcastle-manager Eddie Howe på dagens pressemøde.
De offensive profiler pådrog sig begge skader i onsdagens sejr mod Chelsea.
– De er tvivlsomme lige nu. Det er en af de beslutninger, som bliver truffet i sidste øjeblik. Vi vurderer, hvordan de har det i dag.
– Vi fik et par skader efter Chelsea-kampen. Spillerne var trætte, fordi det var en meget intens affære. Men det er meget normalt med trætte spillere 24-48 timer efter kampen, siger manageren.
Det er dog med garanti, at Newcastle går til opgøret uden Callum Wilson. Han døjer fortsat med en forstrækning.
Dermed kan Newcastle stille med et svækket angreb til lørdagens tidlige kamp mod Arsenal.