
Godt skadesnyt i Brøndby: Profiler på vej tilbage
Jesper Sørensen fortæller til TV 2, at det går fremad med flere profilers skader.

Det begynder at lysne på skadesfronten i Brøndby.
Nicolai Vallys var ikke med i kamptruppen til pokalbraget mod FC Midtjylland på grund af en skulderskade.
Til fredagens træning har Jesper Sørensen dog positive nyheder om både Vallys, men også to andre profiler.



– Det ved vi ikke endnu (om Vallys kan spille på søndag mod FCM, red), men chancerne er bedre efter i dag. Han skal gerne kunne være fri i sine bevægelser og selvfølgelig ikke være bange for at komme i dueller.
De blå-gule har også måttet undævre Ohi Omoijuanfo og Sean Klaiber i en periode, men også de ser ud til at være på tærsklen til comeback.
– Ohi er nok ikke i truppen søndag, men han er klar til at træne. Sean har ikke været ude lige så længe, så nu må vi se med ham i forhold til søndag. Det lysner, fortæller Jesper Sørensen til TV 2.
Du kan se Brøndby IF’s næste kamp på søndag klokken 14:00, når FC Midtjylland jagter revanche for pokal-nederlaget på MCH Arena.
Kampen vises på TV3+ og Viaplay.