3F Superligaen

Guardiola om skadesliste: Aldrig set noget lignende

Det tætte kampprogram er noget, som bekymrer Manchester City-cheftræneren, Pep Guardiola.

Pep Guardiola giver ikke meget for Real Madrids udblivelse fra Ballon d'Or-ceremonien.
Foto: Lee Smith/Reuters/Ritzau Scanpix

Skadeslisten bliver længere og længere i Manchester City.

Dét er Pep Guardiolas største hovedpine i øjeblikket.

Den spanske cheftræner kommenterede på skadesituationen torsdag formiddag forud for weekendens Premier League-kamp mod Bournemouth.

– Vi havde 13 spillere ude i sidste uge, så det har været en svær tid. Vi har taget hensyn til spillere, som har haft brug for mere genoptræning og pauser, indleder Guardiola.

– Vi har været udfordret, for det er første gang, jeg har oplevet så mange skader i mine ni år i klubben. Men spillerne går forrest, og vi har aldrig været så fælles om tingene som nu. Der er kort tid til at gøre sig klar til kampene, og det er virkeligheden.

Pep Guardiolas tropper har spillet fire kampe siden 20. oktober. Men skadeslisten har været lang i en længere periode nu.

Kevin De Bruyne, Kyle Walker og Jack Grealish har alle kæmpet med skader i efteråret.

Senest er Savinho og Manuel Akanji tilføjet til Citys skadesliste efter kampen mod Tottenham.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P