Efter Ten Hag-fyring: Dyrt indkøb bedt om at smutte
Manchester United er klar til at acceptere et stort tab.
Erik ten Hag-æraen er slut i Manchester United.
Tilbage er der dog flere af hollænderens tidligere spillere fra Ajax-tiden.
Ledelsen i Manchester United var nemlig parat til at bakke Erik ten Hag op, og det markerede man med flere store indkøb af spillere som Antony, Matthijs de Ligt, Lisandro Martinez og Noussair Mazraoui.
Dog er der særligt én af dem, som aldrig rigtigt har fundet fodfæste hos De Røde Djævle.
Derfor skulle United nu have meddelt Antony, at han bør finde sig en ny klub i januar – det skriver GOAL.
Den 24-årige brasilianer kom til Manchester United i 2022 for svimlende 95 millioner euro, hvilket svarer til 708 millioner danske kroner ifølge Transfermarkts oplysninger.
I den røde trøje har Antony præsteret at score 12 mål og stået bag fem oplæg i sine hidtil 87 optrædener.
Brasilianerens aftale løber frem til sommeren 2027.