BIF-direktør: Har brug for flere anholdelser
Ole Palmå efterlyser mere hjælp fra myndighederne, når det kommer til fanuro.
Det skandaløse derby har fået et heftigt efterspil.
Justistsminister, Peter Hummelgaard, vil udelukke fans med ansigtsgenkendelse på permanent basis.
Det møder opbakning fra Brøndby IF’s administrerende direktør, Ole Palmå, som selv efterlyser flere anholdelser, så man kan komme problemerne til livs.
– Det er enormt ærgerligt, at vi skal kigge ind i alle mulige andre tiltag omkring indgangssystemer og ny teknologi, så det bliver helt sikkert meget mere besværligt for vores fans at komme til kampe.
– Men vi må gøre alt, hvad vi kan, men vi kan ikke gøre det alene. Vi har brug for myndighederne, vi har brug for politiet, vi har brug for, at der kommer flere anholdelser, som kan komme i det nationale register, så vi kan få dem holdt ude fra stadion.
Tidligere var Københavns politis politiinspektør, Peter Dahl, ude og kræve mere af Brøndby IF og F.C. København, da han mener, at klubberne godt kender de gengående ballademagere.
Efter derby-optøjer: Politiet kræver handling fra BIF og FCK– Det er svært for mig at svare på, hvad Peter Dahl tror, han ved. Men jeg kan jo sige, at hvis der er en sag, vi kan identificere og sige: det er dig, der har overtrådt ordensreglementet på Brøndby Stadion, så får du en dom, men du skal jo have en sag.
– Politiet skal også have en sag, før de putter nogen i et register og en dom. Så det skal vi hjælpes om. Så i stedet for at pege lidt fingre, så lad os da arbejde sammen om det, fortæller Ole Palmå til Viaplay inden pokalbraget mod FC Midtjylland.
Du kan se hele interviewet i videoen over artiklen.
Derbyurolighederne er også grunden til, at Brøndby IF spiller i noget anderledes trøjer mod FCM.
Det kan du læse mere om lige her:
Brøndby lancerer speciel trøje til FCM-brag: Stop volden!