Real Madrid tordner mod Ballon d’Or: Respekterer os ikke
Real Madrid raser imod Ballon d’Or og UEFA.
Mandag aften skal Ballon d’Or uddeles.
Det bliver dog uden Real Madrid til stede til trods for, at Vinicius Junior har været storfavorit til prisen.
Overfor AFP har en anonym talsmand fra Kongeklubben bekræftet, at man ikke møder op til ceremonien, da man er overbeviste om, at den brasilianske stjerne bliver forbigået.
– Hvis kriterierne for prisen ikke kårer Vinicius som vinderen, så burde de i stedet give den til Carvajal.
– Da det ikke har været tilfældet er det meget tydeligt, at Ballon d’Or og UEFA ikke respekterer Real Madrid, og Real Madrid kommer ikke steder, hvor man ikke bliver respekteret, lød det fra en anonym talsmand til AFP.
Det sker, da flere medier mener at vide, at Real Madrid er blevet informeret om, at Vinicius ikke kommer til at vinde prisen.
Du kan læse meget mere om Ballon d’Or-ceremonien lige her:
Hvem kan vinde Ballon d’Or 2024? Få svaret her