BIF- og FCK-fans i tumult: Person stukket ned
Optakten til dagens Derby har fået en trist udvikling.
Det går løs mellem Brøndby IF og F.C. København søndag klokken 12:00.
Før opgøret har der været en stor slåskamp mellem fangrupperingerne, og selvom detaljerne var få i første omgang, så er der kommet en ny melding søndag fra Københavns Vestegns Politi.
Bold skriver, at en person blev stukket ned i forbindelse med slåskampen.
Personen blev stukket ned og kørt på sygehuset efter slåskampen.
– Jeg kan på nuværende tidspunkt ikke fortælle, om han blev stukket med en kniv eller en skruetrækker, men det er et stumpt våben. Han er ikke kommet alvorligt til skade og er igen kommet hjem, siger vicepolitiinspektør hos Københavns Vestegns Politi, Kim Erik Hansen til Bold.
I samme ombæring fortæller vicepolitiinspektøren, at der på nuværende tidspunkt ikke er anholdt nogen fra slåskampen.
Politiet er dog i gang med at efterforske de involverede parter.
– Da, vi kom derud, var de løbet fra stedet. Det, som vi ved ud fra afhøringer, er, at der var mange, der deltog i det her. Og nu skal vi efterforske videre og have indhentet noget video, så vi kan få et overblik.
Et vidne kunne lørdag aften fortælle, at han så en person blive sparket ned. Læs mere her.
Chokeret øjenvidne: De sparkede løs på mandenKampen på banen afvikles søndag, hvor Brøndby er på hjemmebane, når FCK kommer på besøg.
Se opgøret på TV2 Sport klokken 12:00.