
Bayern-stjerne med låget: Ikke det jeg øver mest
Jamal Musiala scorede højst overraskende på et hovedstød mod Bochum søndag.

Han er egentlig kendt for sine vævre driblinger.
Men søndag eftermiddag viste Jamal Musiala, at han ikke er nogen one-trick pony.
Bayern München-stjernen fik nemlig scoret med hovedet, da VfL Bochum blev kørt over af den sydtyske fodboldmastodont.
Til stor overraskelse for de fleste fans – og tilmed også Musiala selv.
– Jeg synes hovedstødsmål er fede, fordi jeg ikke er så stærk med hovedet, så jeg var virkelig glad for målet.
– Men jeg burde nok øve det lidt mere, fortæller Musiala til Kicker med et grin, før han slår fast:
– Jeg kommer ikke så tit i de situationer, så jeg øver nogle andre ting mere end hovedspillet.
Du kan læse meget mere om Bayern Münchens knusende 0-5-sejr lige her:
