
Bekræftet: FCM-stjerne får UEFA på nakken
UEFA bekræfter overfor B.T, at man har åbnet en sag mod FC Midtjyllands Aral Simsir.

UEFA har åbnet en disciplinærsag mod FC Midtjyllands Aral Simsir.
Det bekræfter det europæiske fodboldforbund overfor B.T.
Årsagen bag skal findes i kampen mellem FCM og Maccabi Tel Aviv i Europa League den 3. oktober.
Den israelske klub påstår nemlig, at Aral Simsir undervejs i kampen skulle have rettet en stribe af kommentarer omhandlende Israel-Palæstina-konkliften mod spillerne.
Ifølge Bold var det blandt andet udtalelser såsom: “Jeg håber, I dør” og “Befri Palæstina”.
I en mail fra UEFA til B.T. bekræfter forbundet, at man har åbnet en disciplinærsag.
Der nævnes dog intet om, at man på nuværende tidspunkt skulle være nået frem til en konklusion i sagen – eller om der er hold i beskyldningerne.
FC Midtjylland har hele tiden fastholdt, at man ikke kan genkende israelernes udlægning.
Midtjyderne endte i øvrigt med at vinde den nævnte kamp med 0-2.
Opgøret blev spillet i Serbien.