Europa League

Thomasberg tog fat i Union SG-træner efter slutfløjt

Thomas Thomasberg ønskede ikke at være respektløs overfor Union SG’s cheftræner. Derfor trak han kollegaen til side efter slutfløjt.

RUSG's head coach Sebastian Pocognoli and FC Midtjylland's head coach Thomas Thomasberg during the UEFA Europa League match between FC Midtjylland and Royale Union SG at MCH Arena in Herning on Thursday
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Thomas Thomasberg havde brug for at forklare sig over for sin trænerkollega fra Union St. Gilloise.

Efter slutfløjtet torsdag aften, da Thomasberg og Sebastien Pocognoli gav hånd, kunne man se FCM-træneren indlede en længere snak med Pocognoli.

Efter kampen forklarede Thomasberg, hvad snakken gik ud på.

– Der er et eller andet tidspunkt i anden halvleg, hvor han (Pocognoli, red.) måske føler, at jeg kigger lidt for meget over til ham.

– Bagefter sagde jeg bare tak for kampen til ham, og at det intet var med manglende respekt, hvis det var det, han troede. Fordi det har jeg absolut ingen intention om.

RUSG's head coach Sebastian Pocognoli and FC Midtjylland's head coach Thomas Thomasberg during the UEFA Europa League match between FC Midtjylland and Royale Union SG at MCH Arena in Herning on Thursday
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– Jeg følte egentlig, at han måske lige trak den lidt ekstra ud, og så skal jeg i hvert fald sige til ham efterfølgende, at der var ikke noget i forhold til det, forklarede Thomasberg efter kampen, da Campo spurgte ham ind til situationen.

Var luften clearet, da du snakkede med ham til sidst så?

– Jeg kan jo ikke udtale mig for ham, men jeg har i hvert fald sagt, hvad jeg synes, og der er ikke noget. Som jeg sagde til dem, de har et godt hold, så der er ikke mere i det, lyder det fra Thomasberg.

FC Midtjylland vandt opgøret med 1-0 over Union St. Gilloise.

Aral Simsir spillede en strålende kamp til trods for, at UEFA har rejst en disciplinær sag mod ham. Den sag regner Thomas Thomasberg ikke med bliver til noget.

Læs mere her.

FCM-chef regner ikke med UEFA-sanktioner mod Simsir

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P