Premier Leagues all-time topscorer: Højlund er ikke klar
Alan Shearer mener, at Rasmus Højlund har været under for stort et pres siden skiftet til Manchester United.
Han ved, hvad han snakker om.
Med sine 260 Premier League-scoringer ved Alan Shearer om nogen, hvor målet står.
Målræven mener, at det er for tidligt for Rasmus Højlund, at få rollen som den helt store Manchester United-stjerne.
– Man har forventet af ham, at han skulle spille en stor rolle, men på et hold der ikke har været tilnærmelsesvist klar til det, siger Alan Shearer til The Mirror.
– De købte ham for mange penge, hvilket ikke er hans fejl, men han har ikke været – og han er måske stadig ikke – klar til at være frontløber hver uge.
Rasmus Højlund kom på scoringstavlen senest i Manchester Uniteds sejr over Brentford.
Højlund sikrer United-sejr mod Franks Brentford– Det var en glimrende afslutning, og jeg ønsker det bedste for ham, og det har været unfair mod ham siden han kom til.
Rasmus Højlund skiftede til Manchester United fra Atalanta sidste sommer for knap 74 millioner euro.
Indtil nu er han noteret for 18 scoringer i Manchester Untied-trøjen.