FCM-stjerne nærmer sig comeback
Adam Buksa er snart klar til at tørne ud for FC Midtjylland på ny.
En af Superligaens største transfers i sommer.
Det kan man roligt kalde Adam Buksa, der skiftede til FC Midtjylland fra franske Lens.
Siden fik den polske landsholdsangriber en flot start på tilværelsen i det midtjyske med tre scoringer i fire kampe i 3F Superligaen.
I begyndelsen af september blev succeshistorien dog sat på pause for en stund, da Adam Buksa blev ramt af en skade.
Siden har han siddet ude.
Nu er der godt nyt fra den polske angriber og FC Midtjylland.
– Jeg har været holdets største fan i de kampe, hvor jeg ikke har været med. Men det er klart, at man vil gøre alt for at være på banen, så det har været smertefuldt at skulle se holdet fra sidelinjen. Men det er en del af spillet, og tiden udenfor har for eksempel givet mig mere tid i styrkelokalet og til at arbejde med nogle mentale aspekter.
– Nu er jeg nået til et sted, hvor jeg igen træner fuldt med, og jeg ser frem til at komme tilbage og hjælpe holdet på banen. Det er det, man allerhelst vil som spiller. Jeg glæder mig til igen at få græs under fødderne på kampdage, fortæller Buksa til klubbens egen hjemmeside.
FC Midtjylland topper midtvejs i grundspillet Superligaen med tre point ned til FCK på andenpladsen.
Næste kamp for midtjyderne er på søndag ude mod Sønderjyske.
FC Midtjylland skal have ny bestyrelsesformand