3F Superligaen

Disse spillere fra Superligaen banker på til landsholdet

Per Frimann og Francis Dickoh kommer med deres bud på, hvilke tre spillere fra 3F Superligaen, der bedst kan begå sig på Herrelandsholdet.

Mathias Kvistgaarden er blandt de tre spillere fra 3F Superligaen, som Per Frimann mener bør kunne begå sig på Herrelandsholdet.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Selvom 3F Superligaen ligger i dvale til på fredag, kan man sagtens finde vinkler, der kan sammenkoble vores hjemlige liga med Herrelandsholdet.

Den idé er de nemlig kommet på hos Viaplay, hvor man i Viaplay Sport News har fået Per Frimann til at komme med et bud på de tre superligaspillere – han bedst mener – ville kunne begå sig på landsholdet.

Her peger han således på Oliver Sørensen fra FC Midtjylland samt Brøndby IF-duoen Mathias Kvistgaarden og Jacob Rasmussen, mens Francis Dickoh supplerer:

– Vi taler tit om, hvor fantastisk han er til at løbe. Han løber de der 14 kilometer pr. kamp, men det er ikke kun et spørgsmål om at løbe meget, men også at løbe rigtigt.

– Han kommer imellem så meget. Han har et organisatorisk talent og et strategisk talent som midtbanespiller. Han kommer i feltet og har en power, som er enestående, lyder det blandt andet om FCM-spilleren.

Flemming Toft: Landsholdets fremtid er i spil

De to Brøndby-spillere får også en grundig analytisk gennemgang, som du kan se i video-feedet øverst i artiklen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P