Medie: To Serie A-klubber jagter Balotelli
Mario Balotelli kan meget vel være på vej tilbage til den italienske Serie A.
Det er fire år og syv måneder siden, Mario Balotelli spillede sin seneste Serie A-kamp.
Efter ophold i Serie B, den schweiziske liga samt den tyrkiske Süper Lig kan den i dag 34-årige angriber dog være på vej tilbage.
Således melder La Repubblica, at både Torino og Genoa er interesserede i at tilknytte den karismatiske italiener.
Begge klubber er på det seneste blevet alvorligt svækket som følge af skader til nøglespillere, og det er lige præcis derfor, Balotelli pludselig er kommet i betragtning.
Mens Torino har mistet Duvan Zapata, der er blevet korsbåndsskadet, så må Morten Frendrup og Genoa undvære portugiseren Vitinha, og derfor har begge klubber rettet kikkerten mod klubløse Balotelli.
Mario Balotelli har nemlig stået uden klub, siden hans kontrakt med tyrkiske Adana Demirspor udløb i sommer, og han kan derfor skrive kontrakt med begge norditalienske klubber, selvom det italienske transfervindue for længst er lukket.
Tidligere OB-boss kunne have hentet BalotelliFarverige Mario Balotelli har levet en noget omskiftelig karriere som professionel fodboldspiller, siden han i 2007 slog igennem på Inters førstehold.
Turen er gået over store klubber som Inter, Manchester City, AC Milan, Liverpool, Nice og Marseille til markant mindre klubber som Brescia, Monza, Adana Demirspor og FC Sion.