LaLiga

Store panderynker i Real Madrid: Ny stjerne skadet

Real Madrid er hårdt ramt efter lørdagens kamp mod Villareal, hvor to profilerede spillere måtte udgå med skader.

Vinicius Junior tager sig til skulderen og lader sig udskifte i kampen mellem Real Madrid og Villareal.
Foto: Susana Vera/Reuters/Ritzau Scanpix

Nye panderynker i Real Madrid…

Lørdagens 2-0-sejr mod Villareal har kostet dyrt for den spanske storklub, der er blevet hårdt ramt af skader.

Tidligere på dagen kom det frem, at Dani Carvajal er blevet ramt af en alvorlig knæskade, der holder ham ude resten af sæsonen. Og nu følger en af klubbens helt store stjerner trop.

Real Madrid bekræfter således, at også Vinicius Junior er blevet skadet.

På sin hjemmeside skriver klubben, at undersøgelser har vist, at Vinicius Junior er blevet ramt af en skade i sine nakkehvirvler efter et hårdt stød mod sin skulder og nakke i opgøret mod Villareal.

Dermed ser det ud til, at Vinicius Junior i første omgang må melde afbud til det brasilianske landshold, der mødes over de kommende par uger.

Hvor langt ud i fremtiden, Vinicius Junior ventes at skulle se til fra sidelinjen, melder Real Madrid intet om på nuværende tidspunkt.

Sidste kamp for Real Madrid? – Profil bekræfter skrækskade

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P