3F Superligaen

Ekspert ikke i tvivl: Søndag er en finale for Brøndby

Den kommende måned kan vise sig afgørende for både Brøndby og cheftræner Jesper Sørensen.

Brøndbys cheftræner Jesper Sørensen i 3F Superligakampen mellem Silkeborg IF og Brøndby IF på Jysk Park i Silkeborg, søndag den 22. september 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk
Superligaen | Runde 11
| Brøndby Stadion | 6 okt 202418.00
Brøndby IF
Brøndby IF
t v u v t
2 : 0
Slut
FC Midtjylland
FC Midtjylland
v u u v v
M. Rajović
9′
M. Rajović
68′

En femteplads i Superligaen, skader på nøglepositioner. En presset cheftræner.

En kombination der ikke lugter af fuldkommen ro.

– De vil helt klart afvise det på Vestegnen, men der er jo en lille smule uro lige nu. Det er der ingen tvivl om. De har måske været uheldige med skader og en omdiskuteret beslutning om et anførervalg, hvor Daniel Wass blev sorteper, og så stiger presset selvfølgelig også på Jesper Sørensen, indleder Campos ekspert Rasmus Würtz.

– Søndagens kamp mod FC Midtjylland er en finale i forhold til stemningen i Brøndby. En sejr kan give mere ro på, men taber de den, så er de for langt bagud. Og så begynder det at brænde en lille smule under dem derovre.

Brøndby IF blev kørt rundt i Farum, da de i seneste spillerunde blev rundbarberet med 4-1 af FC Nordsjælland. Men det skal man ifølge eksperten ikke lægge for meget i.

– Man skal også passe på med, at man ikke farver det for meget ved, at de taber i Nordsjælland. Der er altså mange hold, som kommer i problemer derovre, og når først det kører for FC Nordsjælland, så kan alle komme til at se dårlige ud. Man skal passe på ikke at male fanden på væggen, fordi de lige bliver udstillet i en halv time derovre.

Definerende periode

Tålmodighed er en dyd. Det er det også i fodbold, hvor gode resultater er formularen på et godt forhold mellem en cheftræner og en klub.

Hvis jeg var i klubben, så vil jeg stadig have tålmodighed med ham

Rasmus Würtz

I Jesper Sørensens tilfælde kan sædet under ham for alvor gå i brand, hvis resultaterne ikke forbedres.

– Der er altid pres på cheftræneren i Brøndby. Men hvis jeg var i klubben, så ville jeg stadig have tålmodighed med ham. Han har trods alt også skabt nogle gode resultater, især i sidste sæson, hvor de var millimeter fra at vinde mesterskabet.

– Hvis de kommer skidt ud af næste måned, så kommer der også til at ske nogle ting. Det er jeg slet ikke i tvivl om, konstaterer Rasmus Würtz.

Brøndby til eksamen: Derby og tre FCM-brag på 29 dage

Brøndby står overfor et kampprogram, der inkluderer tre møder med FC Midtjylland på 29 dage. Første opgør mellem holdene er søndag aften klokken 18:00.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P