
PSG-stjerne tilbage i folden: Har sagt undskyld
PSG var tirsdag aften i Champions League-ilden mod Arsenal, men her var en af klubbens absolut største profiler ikke med.

Hvor var Ousmane Dembele?
PSG-stjernen var ikke med, da pariserne tirsdag aften blev besejret af Arsenal på Emirates.
Det skyldtes en clinch med cheftræner Luis Enrique, og dermed var den fransker kantspiller helt udeladt af truppen til opgøret.


Dagen efter Champions League-nederlaget mener Fabrizio Romano at vide, at stridsøksen er blevet begravet i Paris.
Angiveligt skulle Ousmane Dembele have undskyldt til cheftræner Luis Enrique.
Dermed forlyder det også, at franskmanden forventes at være tilbage i fuld vigør, når PSG søndag møder OGC Nice.
Den 27-årige vævre kant har hidtil været i storform i Ligue 1, hvor han har bidraget med fire scoringer og fire oplæg i seks optrædener.