FCM-stjerne tvivlsom til Brøndby-brag
I FC Midtjylland er man endnu ikke sikre på, om en af klubbens helt store profiler bliver klar til kampen mod Brøndby IF søndag.
FC Midtjylland mangler en af holdets bærende kræfter.
Oliver Sørensen har ikke været med i truppen til Ulvenes tre seneste kampe.
På Heden er man fortsat usikret på, om den arbejdsomme FCM-profil bliver klar til braget mod Brøndby søndag.
Det sætter cheftræner Thomas Thomasberg ord på overfor TV 2.
– Vi tager det lidt dag for dag, og så må vi se, om Oliver kommer på banen senere på ugen. Jeg kan ikke sige noget om, hvorvidt han er klar til kampen mod Brøndby, lød det fra Thomasberg.
Skaden til trods, så er Oliver Sørensen alt andet lige blevet udtaget til U21-landsholdets næste samling, hvilket FCM-træneren også blev forholdt.
– Nu er det ikke mig, der udtager U21-landsholdet, og de har sikekrt udtaget Oliver, fordi han er en rigtig god spiller, som de gerne vil have med.
– Men hvis han ikke når at blive klar for os, ser det også vanskeligt ud i forhold til at skulle deltage i noget med landsholdet, fortæller Thomasberg til TV 2.
Daramy gør comeback på U21-landsholdetFC Midtjylland møder næste gang Maccabi Tel Aviv i Europa League torsdag – den kamp kan du se på Disney+.
Braget mod Brøndby bliver som nævnt afviklet søndag, og du kan se med på TV3+, når den sparkes i gang klokken 18:00.