3F Superligaen

Vallys drømmer om udlandet: Også åben for forlængelse

Nicolai Vallys er en af Brøndby IF’s allerstørste stjerner, men han drømmer stadig om at prøve sig af i udlandet.

Brøndbys spillere jubler sammen i kampen mod Sønderjyske
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Superligaen | Runde 10
| Right to Dream Park | 30 sep 202419.00
FC Nordsjælland
FC Nordsjælland
v t u t v
4 : 1
Slut
Brøndby IF
Brøndby IF
u t v u v
M. Ingvartsen
18′
S. Egeli
21′
E. Nygren
25′
M. Dorgeles
34′
Yuito Suzuki
14′

Det kan være svært at holde på 3F Superligaens største profil.

Selvom den titel ofte er op til debat, så blev Nicolai Vallys kåret til lige netop det i den forgangne sæson.

Dermed var der også bud efter Brøndby-stjernen, men de blå-gule var ikke interesserede i at skille sig af med den 28-årige offensivspiller.

Brøndbys spillere jubler sammen i kampen mod Sønderjyske
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Forud for mandagens kamp mod FC Nordsjælland blev Vallys også forholdt sin fremtid af TV 2.

– Jeg har – det sagde jeg også, da jeg kom til Brøndby – en drøm om at komme til udlandet, og den har jeg stadig.

– Så må vi se, om det skal ske på et tidspunkt, eller om jeg skal blive i Brøndby og forlænge min kontrakt – det er jeg også åben for.

– Vi må se, når der er noget konkret, fortalte Nicolai Vallys til TV 2, hvor han i samme ombæring oplyste, at der endnu ikke ligger et nyt kontraktudspil fra Brøndby.

Det blev Brøndbys fodbolddirektør, Carsten V. Jensen, også spurgt ind til af TV 2 efterfølgende.

– Vallys er en af ligaens bedste spillere, og jeg ved også godt, at han har drømme, men lad os se, om begge dele ikke kan forenes.

– Jeg vil ikke afsløre for meget, men vi har selvfølgelig store ambitioner i Brøndby, og Vallys passer perfekt ind – så det er jo et godt udgangspunkt for en god snak, lød det fra Brøndby-bossen.

Klubben fra Vestegnen har papirer på Nicolai Vallys frem til sommeren 2026.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P