
Knudsen jubler over Højlund: Åbenlyst for alle, hvad han kan
Midlertidig landstræner Lars Knudsen er utroligt begejstret over at have Rasmus Højlund med i landsholdstruppen.

Rasmus Højlund er ved at være tilbage på toppen.
Den danske landsholdsangriber havde en møjsommeligt start på sæsonen.
Faktisk var den ikke engang gået rigtigt i gang, før den danske United-spids blev skadet under en træningskamp mod Arsenal.

Af den grund er det endnu ikke blevet til helt så meget spilletid, som Højlund formentlig kunne tænke sig, men nu er han ved at være tilbage – også i landsholdsregi.
Det er midlertidig landstræner, Lars Knudsen, meget begejstret over.
– Det er jo åbenlyst for alle, tror jeg, hvad Rasmus indeholder, og når han er på sit højeste niveau, kan han virkelig gøre en forskel.
– Han har noget fart og noget målfarlighed, og det er noget, som vi også skal bruge i de to svære kampe, vi står overfor, lyder det fra Lars Knudsen ifølge TV 2.
Landsholdet samles næste gang i oktober, hvor der venter to Nations League-kampe mod henholdsvis Spanien og Schweiz.
Du kan se alle Lars Knudsens udvalgte til kampene lige her:
