Championship

Tidligere OB’er med til at skyde Rooney til sejr

Manchester United-legenden Wayne Rooney står i spidsen for Plymouth Argyle, og fredag aften var en tidligere OB’er afgørende.

Rami Al Hajj præsenteres i Plymouth Argyle.
Foto: Plymouth Argyle
Championship | Runde 7
| Home Park | 27 sep 202421.00
Plymouth
Plymouth
u t t v t
3 : 1
Slut
Luton
Luton
t u t v v
R. Al Hajj
8′
I. Cissoko
69′
I. Cissoko
90’+3′
Victor Moses
71′

Plymouth Argyle er en fantastisk potpourri af fede navne.

Manchester United-legenden Wayne Rooney er cheftræner og den tidligere AGF’er Mustapha Bundu er også at finde i klubben.

Henover sommeren lykkedes det Rooney og co. at lokke OB’s Rami Al Hajj til klubben, og det er de nok vældig glade for fredag aften, da Premier League-nedrykkerne fra Luton gæstede Home Park.

Rami Al Hajj præsenteres i Plymouth Argyle.
Foto: Plymouth Argyle

Her kunne Rami Al Hajj nemlig tegne sig for sin første startplads og bare otte minutter inde i kampen, fik svenskeren også scoret sit første mål for klubben.

Bolden blev lagt af til Al Hajj på kanten af feltet, hvor efter han på smuk vis bragede bolden op i nettaget til 1-0.

Den tidligere OB’er fik fyraften efter knap en time, hvor Ibrahim Cissoko i stedet kom på banen – det viste sig at være en genistreg fra Wayne Rooney.

Den 21-årige hollænder skulle nemlig kun bruge ti minutter, før han fordoblede Plymouths føring med en smuk afslutning.

Bare to minutter efter fik Luton dog reduceret, da den tidligere Chelsea-kant Victor Moses bankede bolden ind til 2-1.

Det var dog ikke nok til at kue Plymouth, da Ibrahim Cissoko igen var på spil, da han lukkede og slukkede kampen i dommerens tillægstid.

Resten af opgøret bød ikke på flere scoringer og således kunne Wayne Rooney og kompagni tegne sig for blot sin anden sejr i Championship i den indeværende sæson.

Mustapha Bundu kunne se hele kampen fra bænken, imens Lutons danske stopper Mads Andersen kom på banen kort før pausen.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P